Gammel Kongevej – Frederiksberg

Jørgensen & sønner as har for EF Gammel Kongevej 131-133 på Frederiksberg etableret nye stålaltaner på gavlen til sidehus i gården. Altanerne er alle udført i varmgalvaniseret stål som efterfølgende er sprøjtemalet på malerværksted i en sort farve. Alle altaner med gulve i hårdttræsbrædder og håndlister ligeledes i hårdttræ. Afløb fra altaner sker over forkanter.

Altanerne er alle monteret med specielt udviklede indstiksjern for at usynliggøre montagestederne. Som en detalje har man rundt om indstøbningsstederne anvendt de eksisterende sten fra bebyggelsen, som er indmuret i forbandt med facaden, for så optimalt som muligt at skjule montagestederne. Grundet den tynde gavlmur og den dermed manglende bæreevne, var man nødsaget til at fastgøre til de bærende skillevægge. Det betød, at vi skulle ca. 2 meter ind i skillevæggen for at fastgøre altanerne.

Altandørene er udført som dobbeltdøre, således at man har mulighed for at åbne hele altandørspartiet op og få en sammenhæng mellem lejlighed og altan.

Altanerne er materialemæssigt produceret med henblik på så minimal vedligeholdelse som muligt.

< Tilbage til referencer

Projekt:
Nye lette stålaltaner.

Adresse:
Gammel Kongevej 131-133, Frederiksberg.

Bygherre:
EF Gammel Kongevej 131-133.

Entreprise:
Totalentreprise.

Gammel Kongevej 131-133, Frederiksberg.